Krav om pædagogiske planer
Alle dagtilbud i Danmark er forpligtede til at beskrive og offentliggøre:
- Et fælles pædagogisk grundlag, der beskriver tilgangen til arbejdet med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i dagtilbud
- Hvordan der arbejdes med at etablere et pædagogisk læringsmiljø hele dagen, f.eks. i rutinesituationer, planlagte aktiviteter og børneinitieret leg
- Beskrivelser af de seks læreplanstemaer samt nye, brede pædagogiske mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring
- Hvordan der arbejdes med evaluering i dagtilbuddet
Læs mere om kravene i Børne og Socialministeriets beskrivelse af den styrkede læreplan på side 10.
Her har du Prinsessegårdenes Fælles Pædagogiske Læreplan.
Her har du Prinsessegårdenes Fælles Teorigrundlag som læreplanen er baseret på.
Herunder kan du se kortere beskrivelser af både læreplans teamer og de øvrige indsatser vi arbejder med. Alle har direkte links til mere uddybende beskrivelser så man kan få uddybet emner man måtte have interesse i. De 8 første emner er de obligatoriske emner den styrkede læreplan udstikker.
Alsidig personlig udvikling
I arbejdet med den alsidige personlige udvikling, arbejder vi i Prinsessegårdene med at styrke børnenes selvværd. Her handler selvværdet om at man føler sig værdifuld og god nok som barn og at man uanfægtet resultatet eller hvordan man præstere i en givende situation, altid har noget godt at byde på. Ingen børn er ens men alle børn har derimod altid noget de kan mestre og det vil vi gerne styrke og støtte op om. Her er det vigtigt at pointere at børns selvværd udvikles bedst gennem trygge rammer. II Prinsessegårdene, er det vigtigt at vi som personalegruppe hele tiden skaber et rum for, at børnene føler sig trygge nok til at kaste sig ud i nye ting. Derfor sætter Prinsessegårdene også stort fokus på proceskulturen og ikke produktkulturen. Vi benytter os hele tiden af, at bakke op om barnets proces og hvordan vi når vores mål, fremfor at have fokus på slutproduktet.
Derudover har den alsidig personlige udvikling også et stort fokus på engagement og opmærksomhed. I Prinsessegårdene holder vi fast morgensamling hver dag på stuerne. Her starter vi altid med at sige godmorgen til hinanden. Det gør vi for at alle børn føler sig set og anerkendt men det skaber også en fælles opmærksomhed. Hvis nogle af børnene ikke har den fælles opmærksomhed rettet mod den voksne, stiller vi os altid nysgerrige. Her har barnet en god historie at fortælle om noget de har oplevet som vi altid vil lytte på. Morgensamlingen er med til at skabe et rum for dialog og en følelse af at lige meget hvad man har på sinde, lytter vi og er anerkendende. Derved skaber vi et trygt rum for børnene og det vil gøre at børnene har et større engagement og en følelse af at høre til.
Du kan læse mere om læreplanstemaet alsidig personlig udvikling i Børne og Socialministeriets beskrivelse af den styrkede læreplan på side 36 og vores beskrivelser af vores arbejde med dette i Prinsessegårdenes Fælles Pædagogiske Læreplan på side 18.
Social udvikling
Vi arbejder med at styrke barnets sociale kompetencer ved at de indgår i fællesskaber, hvor det er at føle sig vigtig for gruppen og en del af noget større, er i højsædet. Det er i fællesskabet at børnene får mulighed for at udvikle empati, medindflydelse og værdsætte forskelligheder.
I Prinsessegårdene arbejder vi med social tænkning som redskab til at understøtte børnenes følelsesregulering og udviklingen af empati. Til dette benytter vi bl.a. piktogrammer, der guide børnene i de daglige rutiner samt talebobler/ tankebobler der understøtter børnene i at få øje på hinandens – og egne potentialer og følelser ved at italesætte og visualisere de usynlige sociale spilleregler. Gennem de visuelle og sproglige redskaber understøttes børnene til, at udvikle et sprog hvormed de kan give udtryk for egne tanker og følelser, både via ord og kropssprog. Samtidig får børnene en bevidsthed om hvordan vi hver især rummer forskellige tanker og følelser, der alle er lige vigtige, når vi sammen skal lave gruppens plan. Dvs. Det enkelte barn vil ikke få alle sine ideer igennem, men vil alligevel kunne genkende sig selv i den fælles plan, og derved opleve medejerskab og se sig selv som havende en betydning for fællesskabet. Samtidig med barnet styrkes i sin følelsesmæssige regulering og turtagning.
Du kan læse mere om læreplanstemaet social udvikling i Børne og Socialministeriets beskrivelse af den styrkede læreplan på side 38 og vores beskrivelser af vores arbejde med dette i Prinsessegårdenes Fælles Pædagogiske Læreplan på side 20.
Kommunikation og sprog
I Prinsessegårdene arbejder vi meget med det enkelte barns sprogudvikling, uanset om barnet er nået langt på sin sproglige rejse, eller stadig har et stykke vej at gå, og uanset om barnet har et sprog eller flere sprog.
Hvis man vil læse mere om flersprogede børn, kan man læse mere i: Styrelsen for undervisning og kvalitets’ sprogpakke (der er på dansk, arabisk, engelsk, polsk, rumænsk, somali, thai, tyrkisk, urdu & vietnamesisk).
Vi har fokus på sprogudvikling i vores aktiviteter, som er planlagt ud fra vores handleplaner (som er baseret på børnenes trivselsvurderinger og sprogvurderinger), men også i vores rutiner og hverdagssamtaler, gennem hele dagen. Du kan man læse mere vores daglige sprogarbejder i: Styrelsen for undervisning og kvalitets’ side om samtaler i hverdagen.
I arbejdet med børns sprogudvikling, er forældrene vores vigtigste samarbejdspartnere. Hvis man vil læse mere om forældresamarbejde & sprog kan man læse mere i: Styrelsen for undervisning og kvalitets’ side om forældresamarbejde.
Vi arbejder gerne ud fra sproglige temaer, når vi planlægger vores aktiviteter. Hvis man vil læse mere om tematisk sprogarbejde på Styrelsen for undervisning og kvalitets’ side om tematisk sprogarbejde og om dialogisk læsning: Fredensborg Kommunes vejledning i udvidet dialogisk læsning, Mary Fonden om læseleg og på Styrelsen for undervisning og kvalitets’ side om dialogisk læsning.
Du kan læse mere om læreplanstemaet kommunikation og sprog i Børne og Socialministeriets beskrivelse af den styrkede læreplan på side 40 og vores beskrivelser af vores arbejde med dette i Prinsessegårdenes Fælles Pædagogiske Læreplan på side 21.
Krop, sanser og bevægelse
”Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden samt følelsesmæssige og sociale processer, lige som al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen.” (Den styrkede pædagogiske læreplan).
I Prinsessegårdene tilstræber vi at skabe læringsrum som indbyder til som meget bevægelse som muligt. Børnene skal lære at mærke og sanse, og på den måde opnå nye kropslige erfaringer, gennem en pædagogisk tilgang som er legende og kreativ. Vi går efter at give bevægelsesglæde til børnene, både de der er vant til det hjemmefra og til de, som har begrænsede erfaringer med krop, sanser og bevægelse. I dagligdagen indbefatter det ugentlige rytmikforløb, invitation til bevægelse både ude og inde i form af tumlemøbler, klatrestativer, motorikbaner med mere, samt jævnlige besøg af professionelle udefrakommende til at styrke personalets kompetencer.
Personalet i Prinsessegårdene forholder sig lærende og nysgerrigt, og følger bevidst børnenes bevægelsesinitiativer, så børnene oplever selv- og medbestemmelse som en naturlig del af deres dannelsesproces
Du kan læse mere om læreplanstemaet Krop, sanser og bevægelse i Børne og Socialministeriets beskrivelse af den styrkede læreplan på side 42 og vores beskrivelser af vores arbejde med dette i Prinsessegårdenes Fælles Pædagogiske Læreplan på side 22.
Natur, udeliv og science
Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også et grundlag for at arbejde med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.” (Den styrkede pædagogiske læreplan).
I Prinsessegårdene bruger vi konstant naturen omkring os som læringsrum. Vi har store legepladser både i vuggestuen og børnehaven som byder på biodiversitet og udfordrende motoriske rammer, samt indbyder til at gå på opdagelse, sanser og være nysgerrig. Børnene får lov at udforske og stille spørgsmål, og de hjælper med at passe høns og gå på insektjagt med de voksne.
Vores læringsmiljø må tilgodeser, at alle børn, uanset hvor de vokser op, og uanset baggrund, skal have mulighed for at opleve et bredt udsnit af naturen. Vi har valbyparken som baghave, hvilken giver mulighed for at opleve både skov og strand. Vi tager jævnligt på ture, hvor børnene får lov at opleve natur fra både by og land. Bl.a. igennem vores årlige bondegårdstur for både vuggestue- og børnehavebørn.
Vi beskæftiger os med børnenes perspektiver og fantasi når vi går på oplevelse i naturen. Vi forsøger altid at skabe og opsøge udendørs læringsmiljøer som giver plads til sansning, bevægelse og kreativitet og indbyder til vilde og eventyrlige lege.
Du kan læse mere om læreplanstemaet Krop, sanser og bevægelse i Børne og Socialministeriets beskrivelse af den styrkede læreplan på side 44 og vores beskrivelser af vores arbejde med dette i Prinsessegårdenes Fælles Pædagogiske Læreplan på side 24.
Kultur, æstetik og fællesskab
”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdags livet. Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden” (Den styrkede pædagogiske læreplan).
I Prinsessegårdene arbejder vi dagligt med at give børnene mulighed for at styrke deres kulturelle og kunstneriske forståelse. Vi giver dem mulighed for at udtrykke sig gennem kunst og kreativitet både inde og ude. Vi arbejder med adskillige æstetiske udtryksformer, heriblandt musik, sang, håndarbejde, sanseaktiviteter, litteratur og bevægelse og dans. Vi har desuden et samarbejde med Statens museum for kunst som vi jævnligt besøger og udforsker.
I Prinsessegårdene skaber vi læringsrum der understøtter at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
Du kan læse mere om læreplanstemaet Krop, sanser og bevægelse i Børne og Socialministeriets beskrivelse af den styrkede læreplan på side 46 og vores beskrivelser af vores arbejde med dette i Prinsessegårdenes Fælles Pædagogiske Læreplan på side 26.
Evalueringskultur
Du kan læse mere om evalueringkultur i Børne og Socialministeriets beskrivelse af den styrkede læreplan på side 50 og vores beskrivelser af vores arbejde med dette i Prinsessegårdenes Fælles Pædagogiske Læreplan på side 27 & i Prinsessegårdenes Fælles Teorigrundlag på side 23.
Inddragelse af forældrebestyrelsen
Du kan læse mere om Inddragelse af forældrebestyrelsen i Børne og Socialministeriets beskrivelse af den styrkede læreplan på side 52 & mere om hvordan forældreinddragelse organiseres med forældrerepræsentation igennem et forældreudvalg i hver enkelt institution og en forældrebestyrelsen & en institutionsbestyrelse for alle Prinsessegårdene under menupunktet “Forældre hos os”.
Kunst og kreativitet med SMK
Vi samarbejder med Statens Museum for Kunst (SMK), formålet med samarbejdet er at fremme og styrke mødet mellem børnene og det kunstneriske udtryk. Samarbejdet styrker det pædagogiske personales bevidsthed om og vores tilgang til kreativitet og til hvordan vi forandre og udvikler praksis omkring de kreative processer.
Hvert år har vi et overordnet tema for alle 3 Prinsessegårde, temaet løber fra september og resulterer i en del-fernisering i januar, samt en slut-fernisering til sommerfesten i juni. Ved ferniseringerne besøger institutionerne hinanden sammen med børnene og bliver inspireret af de andres projekter. Forældrene inviteres også altid til ferniseringerne.
Som kunstinstitution er kunst og kreativitet noget der bliver brugt både økonomiske og personalemæssige ressourcer på. Vi ønsker at lade os inspirere og at udvikle os. Derfor har vi fx haft kunstnere ude og lave forløb sammen med børnene og vi har personalet på kursus på SMK.
Et par gange om året arbejder vi bevidst med genbrugsmaterialer, hvor vi i forbindelse med skraldeuger, laver kunst ud af genbrugsmaterialer. Vi fremstiller også vores eget papir.
I hverdagen er det vigtigt for os, at børnene har mulighed for selv at sætte gang i kreative aktiviteter, fx ved at klippe, klistre, male og tegne, selvfølgelig med voksenopsyn. Derudover er der megen konstruktionsleg på stuerne, både i den frie leg, men også i voksenstyrede aktiviteter. Der bliver bygget meget med LEGO, Plus-plus klodser, magneter og med klodser.
Vi vil gerne blive bedre til at have flere materialer liggende, som børnene selv kan styre, for på den måde at hjælpe børnene i gang med selv at skabe i den frie kreative proces.
Vi skaber mening for børnene når:
– Når børnene er en del af fællesskabet, og de inspirerer hinanden til at turde være sig selv
– Når børnene kan bruge deres viden på egen hånd
– Når de voksne er i børnehøjde og er åbne for spontanitet
– Når de voksne er nysgerrige efter børnenes hensigt
– Når de voksne planægger på børnenes præmisser
Vi samarbejder med Statens Museum for Kunst (SMK), formålet med samarbejdet er at fremme og styrke mødet mellem børnene og det kunstneriske udtryk. Samarbejdet styrker det pædagogiske personales bevidsthed om og vores tilgang til kreativitet og til hvordan vi forandre og udvikler praksis omkring de kreative processer.
Video om noget af det vi laver på SMK
Fri for mobberi
Ved at anvende værktøjer fra konceptet, skabe vi refleksion hos børnene, over emner som f.eks. “Hvordan er jeg en god ven?”, “Hvad gør mig glad?”. Samtalekort skaber rammen for, at vi kan tale om følelser såsom: “Hvordan mon pigen på billedet har det?”, “Hvordan ser det ud?”, “Kender I selv det, at være ked at noget eller meget meget glad?”
Konceptets værdier arbejder vi med gennem den fælles refleksion og i hverdagens rutiner støttes børnene i at være gode venner (TOLERANCE og RESPEKT), at hjælpe hinanden (OMSORG), at sige fra på både egne og andres vegne (MOD).
Det er vores mål og ønske, at bevare en inkluderende kultur her i huset. En kultur som er båret af en åben og nysgerrig tilgang til omverdenen. Vi ser forskellighed som en styrke og ressource. Denne kultur og tilgang opleves, i alle relationer, i huset.
Se mere på powerpoints: Mary Fondens fri for mobberi for vuggestue (Download!) & Mary Fondens fri for mobberi for børnehave (Download!)
Du kan læse mere om hvordan vi arbejder med Fri for mobberi i Prinsessegårdenes Fælles Teorigrundlag på side 3.
Social tænkning
Social Tænkning er en tilgang der styrker sociale kompetencer hos børn. Tilgangen er udviklet af audiologopæden Michelle Garcia Winner. Den er oprindeligt tiltænkt børn med socialkognitive vanskeligheder. Man er siden blev opmærksom på de positive effekter tilgangen har på alle børn. Tilbage i 2013 blev begrebet tidlig indsats indført i Københavns kommune som en del af en overordnet strategi omkring tidlig opspring af børn i udsatte positioner.
Social Tænkning hjælper barnet til fx at kunne analysere og forstå tanker, følelser og intentioner, når det indgår i sociale relationer via:
– Perspektivtagning
– Evnen til at lytte aktivt
– Evnen til at formulere egne tanker og synspunkter (Winner, 2013)
I Prinsessegårdene arbejder vi med social tænkning som redskab til at understøtte børnenes følelsesregulering og udviklingen af empati. Til dette benytter bl.a. piktogrammer, der guide børnene i de daglige rutiner samt talebobler/ tankebobler der understøtter børnene i at få øje på hinandens – og egne potentialer og følelser ved at italesætte og visualisere de usynlige sociale spilleregler.
Gennem de visuelle og sproglige redskaber understøttes børnene til, at udvikle et sprog hvormed de kan give udtryk for egne tanker og følelser, både via ord og kropssprog. Samtidig får børnene en bevidsthed om hvordan vi hver især rummer forskellige tanker og følelser, der alle er lige vigtige, når vi sammen skal lave gruppens plan. Dvs. Det enkelte barn vil ikke få alle sine ideer igennem, men vil alligevel kunne genkende sig selv i den fælles plan, og derved opleve medejerskab og se sig selv som havende en betydning for fællesskabet. Samtidig med barnet styrkes i sin følelsesmæssige regulering og turtagning.
Du kan læse mere om hvordan vi arbejder med Social tænkning i Prinsessegårdenes Fælles Teorigrundlag på side 4.
Tidlig opsporing og indsats
Siden 2015 har alle 0-6-års-institutioner i Københavns Kommune gennemført en obligatorisk trivselsvurdering to gange årligt.
Til vurderingen benytter vi værktøjet Tidlig opsporing og indsats (TOPI). TOPI er udviklet af Socialstyrelsen og efterfølgende blevet gjort digitalt af Rambøll. Det er et pædagogisk redskab, som hjælper det pædagogiske personale med systematisk at sikre, at ingen børn bliver overset, hvis de ikke trives. I Prinsessegårdene har vi besluttet at lave handleplaner ud fra TOPI på alle børn, sådan at vi sikre alle børns trivsel og udvikling.
Du kan læse mere på: Rambølls side om tidlig opsporing og indsats
Desuden kan pædagogiske formål med at lave trivselsvurderinger ses i Københavns Kommunes pjece med information til forældre om trivselsvurderinger
Madliv
Vi deltager i Madliv København, som er et rådgivnings- og udviklingsforløb i samarbejde med Meyers Madhus. Forløbet understøtter det vi arbejder med i forhold til mad og det pædagogiske måltid sammen med børnene.
Ressource teamet
Med budgetaftalen for 2020 blev der afsat 126,4mio. kr. til en 4-årig faglig indsatsplan for inkluderende fællesskaber, som blev godkendt af Børne- og Ungdomsudvalget d. 6. november 2019. Indsatsplanens hovedformål er at styrke almentilbuddenes inkluderende praksis og bremse væksten i udgifterne til specialområdet.
Udmøntningen af indsatsplanen sker gennem arbejdet med programmet ”Plads til forskellighed”, der har som overordnet vision at: ”I de københavnske skoler og daginstitutioner skal forskellighed være en styrke, og alle børn skal have de rigtige rammer for at kunne deltage fagligt og socialt”.
Pædagogisk tilsyn
Der føres løbende tilsyn med alle daginstitutioner, fritidshjem og klubber i Københavns Kommune.
Det er Københavns Kommunes pligt at føre tilsyn med alle kommunens dagtilbud. Tilsynet skal sørge for, at alle institutioner i Københavns Kommune fungerer godt. Tilsynet ser på dagligdagen i institutionen og på det pædagogiske arbejde med børnene.
Det pædagogiske tilsyn gennemføres af en pædagogisk konsulent fra Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Tilsynet udføres løbende og via et årligt besøg
I Københavns Kommune gennemføres det pædagogiske tilsyn både løbende via de pædagogiske konsulenters samarbejde med dagtilbuddene og i form af ét årligt formelt tilsynsbesøg.
Tilsynet består af:
– Observation af det daglige arbejde med børnene.
– Dialogmøde med leder og repræsentanter for medarbejdere og forældre.
– En tilsynsrapport.
Hvis du har spørgsmål til tilsynsrapporten i din institution, skal du kontakte institutionens leder.
Forældrene er en vigtig medspiller i tilsynsprocessen, hvor en forældrerepræsentant fra forældrerådet eller den selvejende bestyrelse inviteres til at deltage i den faglige dialog med den pædagogiske konsulent. Efterfølgende har forældrerådet eller den selvejende bestyrelse mulighed for at kommentere på konsulentens tilsynsrapport før den skal offentliggøres.
Tilsynsrapporten præsenteres og drøftes desuden som et fast punkt på det årlige forældremøde.
Her kan du se tilsynsrapporterne for 2023 for: Anne-Mariegården, Benediktegården & Margrethegården.
Her kan du se tilsynsrapporterne for 2024 for: Anne-Mariegården, Benediktegården & Margrethegården.
Her kan du se tilsynsrapporterne for 2025 for: Anne-Mariegården, Benediktegården & Margrethegården.